Aftensmadsinspiration
efter at have serveret denne nemme og hurtige hovedret, blev jeg bedt om opskriften på halvdelen af tallerkenen, så jeg lovede at lave et lille blogindlæg om det : D
grillede spareribs, pesto-fyldte kyllinger med serrano skinke og lækker salat
Pesto-fyldte kyllinger med serrano skinke
disse fantastiske stykker kyllingefileter er blevet skåret op i midten og fyldt med Buko’s pikant flødeost og princip!’s fantastiske, friske røde pesto. derefter er de blevet viklet (mere eller mindre halvklodset) ind i et stykke serrano skinke og stegt i ovnen ca. 20 min. ved 200 grader varmluft.
Ingefær syltede gulerødder
2 dl eddike
2 dl sukker
1 tsk ingefærpulver
12 tynde øko-gulerødder
1 knsp salt
1. skræl og skær gulerødderne i skiver, der passer dig (de må bare ikke skæres alt for tynde, for så bliver de slatne)
2. opvarm eddike, sukker, ingefær og salt i en gryde indtil sukkeren er opløst og sluk herefter for varmen
3. put gulerødderne i lagen og lad dem stå indtil lagen er afkølet
4. hæld nu gulerødder og lage i en lufttæt beholder og opbevar dem i køleskabet
Soltørrede tomater
cherrytomater
salt, rosmarin, hvidløgspulver, løgpulver
1. halver alle de cherrytomater, du kan spise
2. læg dem på en bageplade med den opskårne side opad
3. drys med salt, rosmarin, løgpulver og hvidløgspulver
4. tør tomaterne i ovnen ved 120 grader i 3-4 timer, men hold øje med dem! de kan godt blive sorte i kanten, hvis man ikke passer på, derfor tager jeg for det meste tomaterne ud af flere omgange
5. tomaterne køles af inden de serveres
Resten af salaten består af:
blandet salat
feta (den, der hedder Puck)
ristede pinjekerner
frisk, grøn pesto fra princip!