Burgerboller

i denne weekend skulle jeg (Kathrine) holde en lille indflytterfest for et par veninder fra handelsskolen. de har allesammen fulgt med i mine madbilleder på facebook og et par har også holdt lidt øje med bloggen her. derfor var forventningerne til maden en smule høje, og da jeg ikke er typen, der skuffer folk, blev menuen som følgende:

forret
nachos (en nødvendighed for at distrahere gæsterne, mens jeg selv gjorde hovedretten klar)

hovedret
tappas bestående af 3 slags minipizzaer med små pepperonier, oksekød og bresola
små grillspyd med karry- og grillkrydrede kyllingestykker, tomat og rød peber
små portioner hjemmelavet spaghetti med tomatsovs, mini kødboller og parmesanost i rigtig Lady & Vagabonden stil
miniburgere med hjemmebagte burgerboller

dessert
hjemmelavet cookies & cream ice cream og hjemmelavet chokoladeis med chocolate chip cookie dough, mums!

især burgerbollerne var et hit, og jeg synes derfor, jeg vil dele den fantastiske opskrift, jeg brugte! så lette som de faktisk var at lave, og så godt som de smagte, har jeg aldrig tænkt mig at købe færdiglavet burgerboller mere : D

14 stk
5 dl lunken vand
25 g gær
900 g hvedemel
75 g sukker
15 g salt
75 g blødt smør
sesamfrø

1. rør gæren ud i det lunkne vand
2. tilsæt mel, sukker, salt og ælt det godt sammen
3. ælt herefter smøret i. det er meget klistret til at starte med, men efter 6-7 minutters tæsk begynder dejen at mærkes blød og lækker
4. sæt dejen til hævning i 1 time med et viskestykke over

5. del nu dejen i ca. 14 stykker og tril dem til boller
6. fyld en dyb tallerken med vand og en med sesam og dyb herefter toppen af bollerne først i vandet og herefter i sesamfrøene og stil dem derefter på to bagepalde
7. lad bollerne hæve yderligere 30 min.

8. placer en bageplade ovenpå bollerne og tryk dem falde
9. lad dem hæve 1 time

10. forvarm ovnen til 220 grader og bag burgerbollerne i 12-14 min.
11. afkøl dem herefter på en bagerist

 

hvis du ikke får spist alle burgerbollerne samme dag, som du bager dem, kan du sagtens bage dem dagen efter! mine billeder er faktisk tager dagen efter, hvor burgerbollerne lige fik en tur i ovnen og blev sprøde i skorpen igen, inden de blev guffet!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>