Macaroooons
Er der noget, der i lang tid har fået min indre bager til at hoppe og springe af begejstringsglæde, er det disse små vidundere. Jeg (Kathrine) har haft mandelmel liggende i mit køkken i en evighed efterhånden, som udelukkende er købt med hensigt på at blive brugt til mit første forsøg med macarons. Mit forhold til de små krabater var dog, inden jeg fik taget mig sammen til at kaste mig ud med en portion, en smule anspændt og præget af ærefrygt. Jeg har læst flere steder, at de godt kan være en smule vanskelige at få til at lykkedes, og at der ofte skal et par forsøg til. Overraskende nok, gik det let som en leg! Så hvis du også drømme om at kunne servere dine egne små, lækre macarons, så er det altså bare med at komme i gang!
Top og bund
85 g flormelis
45 g mandelmel
1 spsk kakao
45 g æggehvider (1-2 stk æg)
1 spsk sukker
1. bland flormelis, mandelmel og kakao og sigt det igennem en si en gang eller to
2. pisk æggehviderne stive i en ny skål
3. tilsæt sukker og fortsæt med at piske indtil æggehviderne er så stive, skålen kan vendes på hovedet uden, at det ryger ud
4. sigt de tørre ingredienser i æggehviderne og vend blandingen, til den bliver glat
5. hæld dejen i en plasticpose, klip et lille hul i hjørnet og – fordelt ud på 2 bageplader beklæd med bagepapir – sprøjt her cirkler ud på størrelser med femkroner og med en tykkelse på 3-4 mm
6. lad kagerne hvile i 45 minutter til 2 timer. Dette er vigtigt! Hvis kagerne kommer i ovnen med det samme, vil de blive grimme og deform, og dét vil vi ikke have (;
7. bag kagerne nederst i ovnen i 20-30 minutter ved 125o. kagerne skal gerne ’poppe op’. Jeg havde lidt svært ved at vurdere, hvornår mine var færdig. Det er vigtigt, at de kan give slip fra bagepapiret, når de har kølet lidt af – så prøv evt. at løfte lidt op i en enkelt eller tag et kik under bagepapiret og se, om de virker færdigbagte. Så længe kagerne ikke begynder at tage farve, har du ikke gjort noget galt : D
8. lad kagerne køle af på en rist og inden fyldet kommes i
Fyld
Ja.. Min macarons-bagning var en smule impulsiv og foregik ret sent om aftenen, så ingredienserne til det chokolade ganache fyld, jeg gerne ville putte i, havde jeg ikke rigtig i mit køkken, og hvad gør man så?? Man putter Nutella i! : D for – selvom jeg ikke er specielt stolt af det – havde jeg tilfældigvis en bøtte stående (;
Når fyldet er smurt mellem 2 kager, spises de, eller puttes i en lufttæt bøtte, som gerne skal opbevares i køkkenet (i optil 2 uger) ! God fornøjelse : D