Om os

Hej kære læser og hjertelig velkommen til vores blog!

Vi vil gerne starte med at sige tak, fordi du har klikket ind på vores side – det varmer vores hjerter! og så er det simpelthen fantastisk at vide, der sidder flere madelskere derude bag skærmene, som er ligeså nysgerrige og sultne, som vi er : D ..

Da du nu har klikket på linket ‘om os’, er det vist på sin plads, vi lige kort fortæller, hvem vi er:
Denne blog er et samarbejde mellem far og datter; Jan ‘Vatti’ Ahm Heiss og Kathrine ‘Trut’ Ahm Heiss.

Vatti
Udover at være far til Kathrine, er jeg også far til 18 år gamle Mikkel og gift med Connie, som er mor til begge vores børn. Connie, Mikkel og jeg bor i hus sammen i Spentrup og i øjeblikket arbejder jeg som selvstændig i mit eget smedefirma, hvor der i perioder ikke er så meget at lave; og hvad får man så tiden til at gå med? – at bage selvfølgelig! Før i tiden var det altid Connie, som stod for bagningen derhjemme, men den plads har jeg for længst vippet hende af! (‘Vatti er også helt sikkert gået hen og blevet familiens ukronede bagekonge‘, Kathrine). På et tidspunkt havde vi køkkenskabet fyldt med ikke mindre end 32 kg hvedemel!

Trut
Efter at være flyttet hjemmefra i maj 2012 er jeg af uforklarlige grunde blevet voldsomt tiltrukket af mit lille, søde lejlighedskøkken. Det har aldrig rigtig interesseret mig så forfærdeligt meget at lave mad, da jeg boede hjemme, men nu er alle mine køkkenskabe og halvvejs også mit tøjskab simpelthen overbooket med alverdens køkkengrej! Når jeg tænder min computer, tjekker jeg mine foretrukne madblogge, før jeg tjekker min mail og facebook. Nogle gange er jeg lidt bange for, det mad er steget mig lidt til hovedet, men ikke desto mindre er det noget, mine gæster altid nyder godt af : D
Lidt basic info; jeg er 20 år gammel, læser dansk på Aalborg uni og bor i en 72 m2 stor lejlighed i Randers C sammen med min fatastiske kæreste. 

528480_4035918970779_347174346_nTrut og Vatti når de er allerbedst! <3

Idéen med at lave en madblog kom, da vi begge elsker at spise god mad og ofte eksperimenterer med selvopfundne opskrifter. Derudover banker Kathrine’s hjerte også for hendes elskede spejlreflekskamera; så når der nu alligevel næsten altid bliver taget billeder af den mad, vi laver, fik vi lyst til at dele ud af vores erfaringer.
Vi bevæger os ikke i nogen bestemt retning med hensyn til den mad, vi laver. Vatti fokuserer mest på brød og eksperimenterer blandt andet med brugen af surdej, men ellers bliver vi inspireret af alle de ting, der smager godt, og ikke mindst ser godt ud! Det er dog ikke nogen hemmelighed, at vi derhjemme elsker en bid god brød. Vatti vil endda mene, at han kunne leve af brød langt hen ad vejen : D især efter, at vi begge er begyndt at bruge surdej i næsten alt vores brød, er vi begyndt at opnå helt andre resultater med vores bagning. ‘En sprød skorpe og en saftig krumme, det er det, det handler om’, siger Vatti! : D

Vi ønsker igen alle velkommen, og ser frem til jeres følgeskab, og kommentarer!


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>