Pasta med pesto og kyllingenuggets

Frisk, hjemmelavet pasta? Hvem kan sige nej! Ingen af mine (Kathrine’s) venner, åbenbart : D mine store og veltrænede overarme er uden tvivl kommet af de efterhånden mange gange, jeg har stået i mit ansigtssved og lavet pasta (; da jeg af uforklarlige grunde stadig ikke har fået anskaffet mig en pastamaskine er kagerullen altså blevet min bedste ven (derfor bekymrer det mig også meget, at den er begyndt at sige mystiske knagelyde :O..) nå, men sammen med hjemmelavet pasta er det blevet mig for vane at lave kyllingenuggets, da jeg simpelthen har forelsket mig i denne enkelte og fantastiske opskrift! Tøv ikke med at invitere tøserne, drengene, kæresten eller flirten på denne forholdsvist simple ret – du vil helt sikkert blive udråbt som aftenens helt : D

Pasta
Den simple pasta-regel hedder, at der til hver person skal bruges:
100 g mel (jeg bruger altid durummel)
1 stort æg
1 spsk olie
1 knsp salt

1. melet vejes op i en skål, ægget slås ud i midten og olie og salt tilsættes
2. det hele vendes rundt med en gaffel og hældes efterfølgende ud på køkkenbordet
3. nu er det med at spænde musklerne, for dejen skal æltes i 10-15 min. minimum! til at starte med vil den være fuldstændig usammenhængende, men jo længere tid, du bliver ved, jo mere samler dejen sig
4. når dejen føles glat og smidig, pakkes den ind i husholdningsfilm og lægges i køleskabet minimum 10 min.
5. kagerullen (eller pastamaskinen
) findes nu frem, og dejen rulles så tynd, at den bliver mere eller mindre gennemsigtig. når du begynder at kunne se køkkenbordet igennem dejen, er du i mål (;
6. så skal pastaen bare skæres ud. her bruger jeg en kagerullelignende-ting med riller, og dem med en pastamaskine bruger selvfølgelig den – ellers kan man bruge et andet smart trick:

drys godt med mel på pastadejen og fold den derefter sammen på midten. drys mel på det der før var bagsiden, men som nu vender opad, og fold herefter dejen sammen på midten igen. fortsæt indtil dejen er omkring 10 cm bred. det er nemlig nu meget lettere at skære pastaen i strimler, og hvis der er blevet drysset nok mel imellem lagene, er det super let at skille hver enkel pastatråd fra hinanden

7. herefter koges pastaen ligesom alt andet pasta – frisk pasta koges dog i kortere tid end tør pasta, men det kommer alt sammen an på, hvor bløde man foretrækker dem : D

Kyllingenuggets
kylling (alt efter antal personer)
1 æg
1 håndfuld billige, discount cornflakes
1 håndfuld revet ost (jeg brugte mozzarella)
masser af ‘røde krydderier’ fx grillkrydderier, all-round og tacokrydderier

1. kyllingerne skæres i nuggets-størrelse
2. ægget piskes sammen i en dyb tallerken
3. cornflakesene smuldres i en plastikpose, hvorefter osten og krydderierne tilsættes, blandes godt sammen og hældes ud i en anden dyb tallerken
4. kyllingestykkerne vendes først i ægget og derefter i cornflakesblandingen
5. herefter steges nuggetsene på panden ved middelhøj varme – vær opmærksom på at vende dem ofte og pas på cornflaksene ikke brænder på!

Det var sådan set det! Inden servering vendes pastaen i din yndlingspesto, pyntes gerne med frisk basilikum, cherrytomater og det hele serveres med en lækker salat : D !

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>